-
1 stå
I ubøjeligt substantiv II uregelmæssigt verbum1. stå, stå op"Stå kvar, jag är strax tillbaks!
Bliv stående, jeg er straks tilbage!Alla på stadion stod upp, när "Du gamla, du fria" sjöngs
Alle på stadion stod op, da "D." blev sunget (Sveriges nationalsang af R. Dybeck fra 1840erne)2. stå meget fordi man har et arbejde/opgave der kræver detKänner du Lina, hon står i teaffären på Mårtenstorget?
Kender du L., hun arbejder i teforretningen på M. torvet?3. stå, være skrevetPå visitkortet står det att hon är konsult och så en mejladress, men inget annat
På visitkortet står der, at hun er konsulent, og så er der en e-mailadresse men ikke noget andet4. bruges om udtryk som beskriver hvordan en situation er (sport, spil og leg)I kampen mellem S. og D. stod det 2-25. bruges i udtryk sammen med mange subst. (navneord) og som giver en noget anden betydningOvervåges, blive overvågetSærlige udtryk:Stå i stampe, gå i stå, gå rundt i den samme, gamle trædemølle m.m.Stå på egne ben, klare sig selvNu står vi (jag m.m.) där så vackert!
Nu sidder vi (jeg m.m.) net i det! -
2 stå för
uregelmæssigt verbum1. stå for noget, betyde/symbolisere noget2. være ansvarlig for noget, holde fast i noget selv om man muligvis får kritik for detSærlige udtryk:Stå for fiolerna, stå för följerna
Stå for omkostningerne, stå for følgerne, være ansvarlig for dem -
3 stå
uregelmæssigt verbum1. stå, stå opStå kvar, jag är strax tillbaks!
Bliv stående, jeg er straks tilbage!
Alla på stadion stod upp, när "Du gamla, du fria" sjöngs
Alle på stadion stod op, da "D." blev sunget (Sveriges nationalsang af R. Dybeck fra 1840erne)
2. stå meget fordi man har et arbejde/opgave der kræver detKänner du Lina, hon står i teaffären på Mårtenstorget?
Kender du L., hun arbejder i teforretningen på M. torvet?
3. stå, være skrevetPå visitkortet står det att hon är konsult och så en mejladress, men inget annat
På visitkortet står der, at hun er konsulent, og så er der en e-mailadresse men ikke noget andet
4. bruges om udtryk som beskriver hvordan en situation er (sport, spil og leg)I kampen mellem S. og D. stod det 2-2
5. bruges i udtryk sammen med mange subst. (navneord) og som giver en noget anden betydningOvervåges, blive overvåget
Stå i stampe, gå i stå, gå rundt i den samme, gamle trædemølle m.m.
Stå på egne ben, klare sig selv
Nu står vi (jag m.m.) där så vackert!
Nu sidder vi (jeg m.m.) net i det!
-
4 stå för
uregelmæssigt verbum1. stå for noget, betyde/symbolisere noget2. være ansvarlig for noget, holde fast i noget selv om man muligvis får kritik for detStå for fiolerna, stå för följerna
Stå for omkostningerne, stå for følgerne, være ansvarlig for dem
-
5 stå till
uregelmæssigt verbum1. være fat, være på en vis mådeElevernes kundskaber i geografi er for ringe, det forholder sig skidt med dem
Hur står det till?
Hvordan står det til?, hvordan går det?
-
6 stå till
uregelmæssigt verbum1. være fat, være på en vis mådeElevernes kundskaber i geografi er for ringe, det forholder sig skidt med demSærlige udtryk:Hur står det till?
Hvordan står det til?, hvordan går det? -
7 stå och
uregelmæssigt verbumJeg stod og vaskede hår, da det ringede på døren
Vad står du där och gapar för?
Hvorfor står du der og glor?
-
8 stå sig
uregelmæssigt verbum1. blive ved på samme måde, holde stik3. holde sig, klare sig (fx om mad) -
9 stå och
uregelmæssigt verbumJeg stod og vaskede hår, da det ringede på dørenVad står du där och gapar för?
Hvorfor står du der og glor? -
10 stå sig
uregelmæssigt verbum1. blive ved på samme måde, holde stik3. holde sig, klare sig (fx om mad)Særlige udtryk: -
11 stå på
uregelmæssigt verbumDu verkar nervös, är det något som står på?
Du virker nervøs, er der sket noget, sker der noget?
Vad står på?
Hvad sker der?
-
12 stå i
uregelmæssigt verbumMin søster arbejder og slider i det, hun kører for hårdt på
-
13 stå rätt till
uregelmæssigt verbum1. forholde sig rigtigt, hænge sammen, være vel forvaret, have rent mel i posen m.m. -
14 stå i
uregelmæssigt verbumMin søster arbejder og slider i det, hun kører for hårdt på -
15 stå på
uregelmæssigt verbumDu verkar nervös, är det något som står på?
Du virker nervøs, er der sket noget, sker der noget?Særlige udtryk:Vad står på?
Hvad sker der? -
16 stå rätt till
uregelmæssigt verbum1. forholde sig rigtigt, hænge sammen, være vel forvaret, have rent mel i posen m.m. -
17 mena
verbum1. mene, tænke, synes, troNu synes mange, at kernekraften skal udbygges
2. betyde nogetVad menas med det?
Hvad betyder det?, Hvad er meningen?
3. mene, have til hensigtDet er mit alvor, det er min hensigt
Det var ikke alvorligt ment, hensigten var god nok
-
18 gapa
verbum1. gabe, åbne mundenGapa högt!
Så lukker vi munden op! (hos tandlægen)
2. skrige, skråle3. glo dumt, måbeDet hjälper inte att stå där och gapa!
Det hjælper ikke at bare stå der med åben mund og polypper! (måbe, være målløs)
4. være helt åben/tom -
19 sida
substantiv1. side, del, kant m.m.2. side (den bløde del af kroppen mellem ribben og hofte) (anatomi m.m.)3. bruges i overført betydn., fx om en personEtt glatt sinne är Bettans starka sida, överdriven sparsamhet hennes svaga sida
Et lyst sind er B's stærke side, en overdreven sparsommelighed er hendes svage side
5. trykt side, papir med tekstavigsida; herrsida; södersida
vrangside; herreside; sydside
Gå til side, flytte sig
När hon (han, dom m.m.) sätter den sidan till
Ved siden af, ud over det sædvanlige
-
20 gapa
verbum1. gabe, åbne mundenGapa högt!
Så lukker vi munden op! (hos tandlægen)2. skrige, skråle3. glo dumt, måbeDet hjälper inte att stå där och gapa!
Det hjælper ikke at bare stå der med åben mund og polypper! (måbe, være målløs)4. være helt åben/tom
См. также в других словарях:
Romertal — Det romerske talsystem hvor bogstaver udtrykker tal dominerede i Europa i næsten 2.000 år. Imidlertid er romertal svære at håndtere og matematiske beregninger blev generelt foretaget på en abacus regnebræt. Før det Hindu Arabiske talsystem blev… … Danske encyklopædi
staklės — stãklės sf. pl. (2) 1. Q609, CII917, SD115, R, MŽ, Sut, I, N, K, M, LL68, Š, DŽ, KŽ, LKAI129, Paį, Sb, Antš, Klt, Klvr, Vdk, Brs, Gršl, Lž įtaisas audiniams austi: Staklès turėjom ir ratelius turėjom – verpėm ir audėm Sug. Šitokios moteriškės… … Dictionary of the Lithuanian Language
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
starkverschuldet — stạrk|ver|schul|det auch: stạrk ver|schul|det 〈Adj.〉 besondes hoch verschuldet ● ein starkverschuldetes Unternehmen … Universal-Lexikon
stark verschuldet — stạrk|ver|schul|det auch: stạrk ver|schul|det 〈Adj.〉 besondes hoch verschuldet ● ein stark verschuldetes Unternehmen … Universal-Lexikon
stadig væk — sta|dig væk (el. stadigvæk) adv.; regner det stadig væk? … Dansk ordbog
stadigvæk — sta|dig|væk (el. stadig væk) adv.; regner det stadigvæk? … Dansk ordbog
višta — vištà sf. (2) KBII82, K, LsB543, Š, DŽ, NdŽ, KŽ, LzŽ, DrskŽ, ZtŽ, Dv, (4) ZtŽ, Dv; H, H184, SD96, R, R211, MŽ, MŽ280, D.Pošk, Sut, N, LL61, L, Rtr, E, ŽŪŽ117 1. naminis paukštis, laikomas kiaušiniams ir mėsai (Gallina): Vištos – vištinių būrio… … Dictionary of the Lithuanian Language
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
cal — abi·o·log·i·cal; adre·no·cor·ti·cal; aero·bi·o·log·i·cal; aero·chem·i·cal; aero·log·i·cal; aero·med·i·cal; aero·nau·ti·cal; aero·phys·i·cal; aero·tech·ni·cal; aes·thet·i·cal·ly; afo·cal; ag·a·tho·kak·o·log·i·cal; ag·nat·i·cal·ly;… … English syllables
